Hvordan bliver ideer til bevægelser og replikker på en scene, et lærred eller en skærm? Hvordan får man folk til at se det næste afsnit med, selvom klokken er over midnat og det er mandag i morgen tidlig?
Få svar på det hele – lidt til og meget mere i Manuskriptet Indefra. 60 minutters snak om at skrive til TV, film og scene. Af, om og med manuskriptforfattere og dramatikere.
Christian Torpe har for nylig været showrunner på serien The Mist, en unik position for en dansk manuskriptforfatter, der startede sin karriere med at skrive quiz-spørgsmål. Søren Frellesen taler med ham om hvordan man navigere i det turbulente liv som forfatter i L.A.
-
Dårlige råd og gode idéer. “Man skal ikke være for fin til noget som helst.” "Spillefilm er vidunderligt dumme." Stefan Jaworski og Marie Østerbye taler om at skrive et (godt) manuskript.
-
"I Hollywood er det forfatterne, der ryger først. Dødeligheden er simpelthen tårnhøj blandt manuskriptforfattere." Karina Dam, Simon Weil og Per Daumiller om at være manuskriptforfatter i den virkelige virkelighed.
-
Kan man komme ind på Filmskolens manuslinje med ti digte? Hvordan finder man på en tv-serie og er det overhovedet fedt at sidde i et forfatterrum? Hanna Lundblad, Mette Heeno og Jeppe Gjervig Gram står til rådighed med fyldestgørende svar. Ina Bruhn er moderator.